Forside Aktiviteter Motionsroning

Roaktiviteter på vandet

Daglig roning

Præstø Roklub er en meget aktiv klub, med plads til alle ambitionsniveauer. Hele sæsonen fra sommertids begyndelse til sommertids slutning, er der hver dag faste roaktiviteter hvor alle er velkomne.

Tidligt hver morgen før solen står op, begynder de første roere. Det er faste hold der ror i de tidlige morgentimer, men der er altid brug for morgenfriske afløsere.

Kl. 8.00 er der ”åben roning” – d.v.s. at alle er velkomne, der sættes hold med de fremmødte, sådan at alle så vidt muligt kommer på vandet.

Kl. 18.30 tirsdag og torsdag er der igen ”åben roning” efter samme princip som om morgenen, her er det brovagten der sætter holdene og sørger for at alle så vidt muligt kommer med ud.

Søndag formiddag kl. 10.00 er der ligeledes roning, her er ingen brovagt, men som regel ivrige roere, der gerne vil have en tur på den smukke fjord.

Lørdag er således den eneste dag der ikke er planlagte aktiviteter i klubben.
Man kan dog altid selv lave aftaler med andre roere, husk blot at der altid skal være en uddannet styrmand i båden, og sørg så vidt muligt for at være hjemme igen inden ”åben roning”.

HUSK: det tager tid at sætte hold og rigge både til, så mød ind 5 min. før roningens start, og skriv dig på tavlen under den distance du ønsker at ro. Brovagten forsøger at imødekomme ønskerne, men det kan være nødvendigt at ændre ”mål” afhængigt af hvor mange der er mødt op, og ikke mindst hvor mange styrmænd der er.

DM_Prst_Havn

Madpakketure mm.

I løbet af sommersæsonen er der også tradition for at lave ”madpakketure”, det kunne f.eks. være en tur til Feddet. Man mødes f.eks. kl. 17 med madpakker og badetøj, og ror ud til Fed fyr og ligger bådene op på stranden. Så kan man bade, spise og hygge inden man ror hjem igen. Det er altid hyggeligt at være på madpakketur.

Turene bliver slået op på opslagstavlen i klubben og på hjemmesiden, så er det bare at melde sig til.

 

Af andre vellykkede ture kan nævnes:

Pinsetur – ud af fjorden og se solen stå op, fantastisk smukt syn

Nattergaletur – ud om natten og høre nattergalen

Københavnertur – udflugt til København, fantastisk rotur i kanalerne i det indre københavn

Langture i fremmed farvand med overnatning

solopgang